Spørger drev momspligtig virksomhed med udlejning af erhvervsejendomme og påtænkte at købe 1-2 luksusbiler med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg, når markedet herfor vurderedes at være fordelagtigt.

Spørger påtænkte desuden at tilbyde en kreds af investorer, at de kunne nytegne kapitalandele i Spørger ved et kontant indskud, som herefter skulle anvendes til indkøb af en eller flere specifikke luksusbiler med henblik på Spørgers videresalg af disse biler med fortjeneste. I det omfang en investor ønskede det, påtænkte Spørger at give mulighed for, at investorer i perioder kunne lease de biler, de har investeret i.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger kunne fratrække købsmomsen i henhold til momslovens § 37, stk. 1, ved indkøb af 1-2 luksusbiler, da aktiviteten ikke kunne anses som udøvelse af økonomisk virksomhed. Skatterådet henså bl.a. til, at anskaffelsen af bilerne ville ske med henblik på at opnå størst mulig fortjeneste, og at det styrende for at sælge bilerne ville være Spørgers vurdering af, om efterspørgslen og prisen var optimal, hvilket er sammenligneligt med den måde, hvorpå en privat investor forvalter egen formue.

Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Spørger kunne fratrække købsmomsen i henhold til momslovens § 37, stk. 1, ved indkøb af biler, som blev tilbudt kapitalejerne til leasing. Skatterådet henså bl.a. til, at det ikke er typisk adfærd for en virksomhed, der handler med biler, at bilerne ikke udstilles i virksomhedens lokaler, men videresælges til et leasingselskab, med henblik på, at en af virksomhedens kapitalejere, der har investeret i den specifikke bil, kan lease bilen, mens virksomheden afventer, at efterspørgsel og pris på bilen vurderes at være optimal til et salg.

Spørger udvikler og vedligeholder spil samt den egenudviklede platform, X-platform.

Skatterådet bekræftede, at udgifter afholdt til et softwareprojekt kaldet "A-projekt", der gør det muligt for Spørger at udbyde drift af flere spille-hjemmesider i det samme land fra ét og samme bagvedliggende system, kan fradrages som vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Skatterådet lagde herved vægt på, at de udgifter, der afholdes, har karakter af at være en opdatering, hvorved Spørger tilpasser sig ændrede krav fra tilsynsmyndigheden i Land X. Der er således tale om en tilpasning, der indgår naturligt i det eksisterende system, hvorfor udgiften kan fradrages som en vedligeholdelsesudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Skatterådet kunne bekræfte, at udgifter afholdt til et softwareprojekt benævnt "B-projekt" kan fradrages som vedligeholdelsesudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Spørger videreudvikler herved sin platform, således at der foretages tilpasning, opdatering og viderebygning på den eksisterende kildekode. Skatterådet lagde herved vægt på, at der foretages en tilpasning af det gamle system, således at udgifterne kan anses for afholdt til vedligeholdelse omfattet af fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at udgifter afholdt til et softwareprojekt, der benævnes "C-projekt", kunne fradrages som vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Skatterådet lagde herved vægt på, at udgifterne afholdes til ændringer, der består i en teknisk og funktionel konsolidering af den eksisterende opsætning og ikke medfører en udvidelse af systemets anvendelsesområde.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udgifter afholdt til et softwareprojekt, der benævnedes "D-projekt", kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Projektet indebærer en væsentlig udvidelse af eksisterende funktionalitet og introducerer nye spilelementer, hvilket medfører ændringer i de underliggende frameworks. Skatterådet fandt derfor ikke, at der var tale om udgifter afholdt til vedligeholdelse. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at udgifter afholdt til softwareprojektet "D-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1-3, da der efter Skatterådets opfattelse er tale om forbedringsudgifter vedrørende software.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at udgifter afholdt til et softwareprojekt benævnt "E-projekt" kan fradrages som vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Projektet vedrører løbende opdatering og tilpasning af eksisterende funktionalitet, uden at der bliver tilført nye spilelementer eller sker udvidelse af anvendelsesområdet. Udgifterne anses derfor for vedligeholdelse af et eksisterende system og kan fradrages direkte som vedligeholdelsesudgifter.

Spørgerne havde gennemført et delvist generationsskifte af H1.

Spørgerne ønskede bekræftet, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 samt at der ved overdragelserne var retskrav på at anvende boafgiftslovens § 12 a til værdiansættelse af H1. Spørgerne ønskede endvidere bekræftet, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt efter boafgiftslovens § 12 a.

Skatterådet bekræftede at overdragelserne kan ske med skattemæssig succession samt at der var retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a i forbindelse med overdragelsen.

De almindelige bevisbyrderegler var gældende for ændring af værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12 a. Da der var sket tilkøb og ombygning af fast ejendom samt væsentlig udvidelse af aktiviteten i et af koncernens forretningsområder, skulle der ske regulering af de regnskabsmæssige tal ved anvendelse af den skematiske værdiansættelse i boafgiftslovens § 12 a. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at værdien af de overdragne kapitalandele var opgjort korrekt.

Spørgerne ønskede herudover bekræftet, at en påtænkt fusion kunne gennemføres efterfølgende uden at der skal ske korrektion af den nedsatte gaveafgift.

Ved fusionen skete der udvidelse af ejerkredsen med henholdsvis Spørgernes mor og ægtefælle, og fusionen indebærer dermed en indirekte delvis afståelse af kapitalandelene i H1. En afståelse i forbindelse med en fusion udløste korrektion af den nedsatte gaveafgift, medmindre fusionen var forretningsmæssigt begrundet i en udvikling af virksomheden eller der ikke i forbindelse med fusionen opstod en pengetank. Aktiviteten i det selskab, der påtænktes indfusioneret, bestod i tilgodehavender mod H1. Fusionen skete således ikke med henblik på udvikling af virksomheden, og fusionen var derfor ikke forretningsmæssigt begrundet. Herudover var det oplyst, at det forventedes, at fusionen medfører, at H1 blev en pengetank. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at den påtænkte fusion kunne gennemføres uden regulering af den nedsatte gaveafgift.

Spørger producerede indhold til sin profil på en online platform, og har opbygget en større brugerbase af betalende brugere. Spørgers primære indtægter i 2022-2024 har således bestået af indkomst fra platformen.

Den konkrete platform er en online platform, hvor brugerne, mod betaling, kan få adgang til indhold fra de forskellige profiler/content creators (indholdsleverandører).

Spørger havde i 2023 omkostninger på knap 300.000 kr., der primært er medgået til indkøb af kameraer og filmudstyr. I 2024 udgjorde omkostningerne 250.000 kr. Der var for 2024 nærmere tale om bl.a. EDB-udgifter/Software i form af udgifter til Cybersecurity, IT-programmer og online markedsføring, mindre anskaffelser i form af udgifter til kameraudstyr, udstyr til billedredigering, computer og telefoner mv. til optagelser og redigering mv., erhvervsforsikring og udgifter til advokat, revisor, porto og gebyrer samt telefon. Herudover havde Spørger udgifter til platformen på X % af samtlige indtægter. Spørger brugte 6-7 timer hver dag på aktiviteten.

Omsætningen fra platformen udgjorde et større sekscifret beløb i kr. i 2022, og et større syvcifret beløb i 2023 og i 2024.

Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Ved vurderingen blev der særligt lagt vægt på aktivitetens omfang, både økonomisk og tidsmæssigt, virksomhedens varighed, at der afholdtes væsentlige udgifter og disse udgifters karakter. Der blev også henset til, at Spørger selv tilrettelagde aktiviteterne ifm. produktion af det indhold, der dannede baggrund for indtægterne via abonnenter, der købte adgang til indholdet på Spørgers profil.

Virksomhedsordningen kunne derfor anvendes, hvis de øvrige betingelser opfyldes.

Spørger drev aktivitet som et CO2-kvoteomfattet decentralt kraftvarmeværk med produktion og momspligtig levering af varme og elektricitet. Spørger fyrede med affald, der er afgiftspligtig efter kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Ved afbrænding af affald i anlægget blev der fremstillet damp, der blev ledt ind i en dampturbine, der drev en generator, der fremstillede elektricitet. Spørger anvendte kølevand til at køle dampturbinen for at beskytte turbinen mod overophedning.

Spørger påtænkte ved hjælp af en kondensator (varmeveksler) at nyttiggøre varmeenergien i kølevandet fra kølingen af dampturbinen til opvarmningsformål.

Spørger havde på den baggrund anmodet Skatterådet om at bekræfte, at den varme, som blev påtænkt at blive udvundet fra køling af dampturbinen kunne anses for overskudsvarme efter kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 1. pkt., når varmen fra kølingen af dampturbinen kom fra varme fra afbrænding af affald omfattet af kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den varme, som udvindes fra køling af dampturbinen, kunne anses for overskudsvarme efter kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 1. pkt. Det fremgår af ordlyden af kulafgiftslovens § 8, stk. 8, 1. pkt., at den finder anvendelse for tilbagebetaling af det varme vand eller den varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. Spørger opnåede ikke tilbagebetaling af afgift på det anvendte affald efter kulafgiftslovens § 8, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, men derimod ved anvendelse af kraftvarmereglerne i kulafgiftslovens § 5, stk. 6.

Kapitalejerne i et ejendomsselskab påtænkte at foretage en vedtægtsændring i ejendomsselskabet, der medførte en opdeling i kapitalklasser, hvorved den ene kapitalejer tildeltes A-aktier med 90 % af stemmerettighederne. Herefter gennemførtes en skattefri fusion, hvor tre selskaber blev fusioneret ind i ejendomsselskabet, hvorved kapitalejerne i disse tre selskaber blev medejere af ejendomsselskabet. Disse kapitalejere overdrog efterfølgende deres aktier i ejendomsselskabet til fire andre kapitalejere i ejendomsselskabet med succession. Overdragelsen blev finansieret på et rentefrit gældsbrev. Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i ejendomsselskabet, hvor der skete opdeling i kapitalklasser, således at den ene kapitalejer tildeltes A-aktier med 90 % af stemmerettighederne, ikke udgjorde en afståelse af aktierne i ejendomsselskabet efter aktieavancebeskatningslovens regler. Skatterådet bekræftede desuden, at ejendomsselskabet drev aktiv udlejningsvirksomhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7 samt at handelsværdien af udlejningsejendommene ejet af ejendomsselskabet, kunne værdiansættes til i alt DKK 198.754.765, svarende til dagsværdierne i årsrapporten for 2024. Skatterådet bekræftede endvidere, at handelsværdien af ejendommene ejet af et af de tre selskaber, der blev fusioneret ind i ejendomsselskabet, kunne værdiansættes til i alt DKK 47.000.000.

Sagen vedrører om et selskab har afholdt udgifter til udviklings- og forskningsomkostninger omfattet af den forhøjede fradragsret i ligningslovens §§ 8 B og 8 X. Rekvirenterne ville anmode Dansk IT om at bringe en egnet skønsmand i forslag mens Skattestyrelsen ville anmode Datalogisk Institut ved Københavns Universitet om at bringe en egnet skønsmand i forslag.

Der var derfor ikke enighed mellem parterne om hvem der skulle være forslagsstiller i sagen og såfremt retten efterkom Skattestyrelsens anmodning, ville rekvirenten opstille krav til skønsmandens kompetencer i henvendelsen til forslagsstiller hvilket Skattestyrelsen protesterede mod, da en part efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke ensidigt kan opstille krav til skønsmandens kompetencer.

Retten fandt, at henset til, at der ifølge forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, skal foretages en vurdering, om der er tale om udviklingsarbejde i form af videnskabelig eller teknisk viden til frembringelse af det pågældende softwareprodukt, anså retten Datalogisk Institut ved Københavns Universitet som bedst egnet til at bringe en skønsmand i forslag.

Københavns Byret fandt at en vurdering af om udviklingsarbejder omfattet af ligningslovens §§ 8 B og 8 X forudsætter at skønsmanden besidder kompetencer til at vurdere de videnskabelige metoder der anvendt til udviklingsarbejdet, hvorfor retten fandt at Datalogisk Institut ved Københavns Universitet var bedst egnet som forslagsstiller og Rekvirenten fik derfor ikke medhold i valg af forslagsstiller.

Videre fandt retten, at der ikke var grundlag for at imødekomme rekvirentens anmodning om, at der overfor Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, hvilke evner en eventuel skønsmand skal besidde, idet den pågældende skønsmand selv skal foretage en vurdering af, om den pågældende besidder de fornødne faglige kompetencer til at besvare parternes spørgsmål i skønstemaet.

Sagen vedrører værdiansættelse af et aktiv. I udkast til skønstema havde rekvirenten indført en sagsfremstilling og havde protesteret mod et af Skattestyrelsens spørgsmål. Det fremgår af Domstolsstyrelsens vejledning til "Blanket til brug for syn og skøn" vedrørende rubrik 8, "Den overordnede ramme for syn og skøn", at rekvirenten kort skal beskrive, hvad dette syn og skøn drejer sig om. På baggrund af ordlyden til rubrik 8 i Domstolsstyrelsens vejledning, protesterede Skattestyrelsen mod rekvirentens sagsfremstilling i skønstemaets rubrik 8 og fastholdt sit spørgsmål.

Retten fandt, at i henhold til Domstolsstyrelsens vejledning til "Blanket til brug for syn og skøn" vedrørende rubrik 8, at det ikke er meningen med rubrikken at denne skal gengive forløbet i sagen som parterne ofte er uenige om. En sådan gengivelse hører til i et processkrift og såfremt forløbet eller heraf har betydning for syn og skønnet, må det afspejle sig i spørgsmålene til skønsmanden.

Sagsfremstillingen skulle derfor udgå af rubrik 8 og et nyt skønstema i overensstemmelse hermed skulle indleveres.

I forhold til rekvirentens protest mod et af Skattestyrelsens spørgsmål fandt retten underhenvisning til forarbejderne til retsplejelovens kapitel 19, at der ikke var grundlag for at afvise Skattestyrelsens spørgsmål.

Spørger havde boet i Danmark siden 2017 og havde siden da været fuldt skattepligtig til Danmark. Ved Spørgers mors død i [dato] overgik trustkapitalen til [X2-trust], hvor kapitalen blev opdelt i to lige store andele - en til Spørger og en til Spørgers bror. Såvel Spørger som Spørgers bror havde ret til at få hver deres respektive andel af trustkapitalen udbetalt. Spørger blev trustee for Spørgers andel af trusten, mens Spørgers bror blev trustee for Spørgers brors andel af trusten. Det var oplyst, at Spørgers bror i forbindelse med moderens død i [dato] trak sig ud af trusten i forbindelse med, at han fik sin andel udbetalt, og at Spørger således var eneste tilbageværende trustee, hvorefter Spørger ejede 100 % af trusten.

Spørger ønskede at få bekræftet, at formuen fra [X-trust] ikke var skattepligtig indkomst, men arv modtaget fra Spørgers mor, idet det var Spørgers opfattelse at trusten skulle anses som en transparent enhed.

Skatterådet bekræftede, at trusten efter danske regler ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, men da trusten efter det oplyste havde eget tax identity i USA og dermed var et selvstændigt skattesubjekt i USA, og trusten ville have haft ledelsens sæde i Danmark, hvis trusten havde været et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler, skulle trusten beskattes som et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Skatterådet bekræftede således, at den i henhold til lov nr. 1723 af 27. december 2018 indførte justering af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, fandt anvendelse for trusten, idet trusten ved dens fortsatte eksistens omfattes af lovændringen. Trusten blev således i udgangspunktet anset for transparent, men beskatningen skulle konkret ske som om, at den pågældende trust var et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Spørgers aktiver og passiver i trusten skulle anses for afstået samme dag, som de overgik til beskatning efter fondsbeskatningsloven. Efter trustens overgang til beskatning efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skulle Spørger beskattes af udlodninger fra trusten. Spørger skulle derfor i henhold til ligningslovens § 7 V, stk. 2, medregne 80 % af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Spørgerne påtænkte at gennemføre en kapitalforhøjelse i H1 A/S ved indskud af aktierne i H2 A/S. Kapitalforhøjelsen indebar, at H3 ApS og H4 ApS hver overdrog nominelt xx kr. aktier i H2 A/S til H1 A/S mod at de hver ville blive vederlagt med nominelt xx kr. B-aktier i H1 A/S.

H1 A/S var ejet af A. H3 ApS var ejet af B. H4 ApS var ejet af C. A var far til B og C.

Den påtænkte kapitalforhøjelse udgjorde således en overdragelse af aktier mellem et selskab, der var ejet af A, der var far til B og C, og selskaber, der var ejet af B og C. Såfremt værdien af aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S ikke blev fastsat korrekt, ville bytteforholdet indebære, at der ville ske en indirekte formueoverførsel mellem A og As børn B og C.

Spørgerne havde med udgangspunkt i den skematiske værdiansættelsesmetode opgjort en værdi af aktierne i H1 A/S til xx, og med fradrag af forlods udbytteret på xx kr., en værdi af aktierne i H1 A/S, der skulle indgå i beregningen af bytteforholdet, til xx kr. 

Spørgerne havde endvidere med udgangspunkt i den skematiske værdiansættelsesmetode opgjort en værdi af aktierne i H2 A/S, der skulle indgå i beregningen af bytteforholdet, til xx kr.

Baseret på disse værdiansættelser ønskede spørgerne bekræftet, at en kapitalforhøjelse på nominelt 2 x xx kr. B-aktier i H1 A/S til kurs xx ved apportindskud af nominelt 2 x xx kr. aktier i H2 A/S, ikke havde skattemæssige konsekvenser for spørgerne.

Eftersom at der var tale om en transaktion mellem selskaber og dermed ikke en overdragelse mellem fysiske personer, der var omfattet af nedsat afgift i boafgiftslovens § 23 a, stk. 1-3, der kunne vælge at fastsætte værdien efter den skematiske værdiansættelsesmetode i boafgiftslovens § 12 a, havde spørgerne ved gennemførelse af den påtænkte kapitalforhøjelse ikke et retskrav på at kunne fastsætte værdien af aktierne i henholdsvis H1 A/S og H2 A/S efter boafgiftslovens § 12 a. Udgangspunktet var derfor, at værdiansættelsen af aktierne skulle fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for gennemførelsen af kapitalforhøjelsen.

Det fremgik dog af lovforarbejderne til L 123 (folketingsåret 2024/25), at det ikke var udelukket, at spørgerne ved den påtænkte kapitalforhøjelse kunne finde værdien af aktierne i de to selskaber ved anvendelse af den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. boafgiftslovens § 12 a.

Koncernen H2 A/S bestod alene af selskaber, der ejede investeringsejendomme, der var optaget til dagsværdi og som ikke havde anden erhvervsmæssig drift. På baggrund af en konkret vurdering fandt Skatterådet, at koncernen H2 A/S kunne værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode, idet det blev lagt til grund, at koncernens ejendomme var medtaget i årsrapporterne til en værdi, der svarede til handelsværdien af ejendommene.

Spørgerne havde opgjort den skematiske værdiansættelse af koncernen H1 A/S til xx kr. (før forlods udbytteret). Værdien af selskaber med investeringsejendomme og værdipapirer, holdingselskabers egne aktiver og likviderede selskaber udgjorde i alt xx kr. svarende til ca. 66 procent af den samlede opgjorte værdi.

Den skematiske værdi af selskaber med anden erhvervsmæssig drift var opgjort til xx. Heraf udgjorde driftsselskabet H5 A/S xx kr. Dette selskab beskæftigede sig med drift vedrørende softwareudviklingsteam og IT specialister. Værdien af 3 selskaber med drift af salgsvirksomhed var opgjort til xx kr.

På baggrund af en konkret vurdering fandt Skatterådet, at koncernen H1 A/S kunne værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode. Der var ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at det blev lagt til grund, at 66 procent af koncernens midler bestod af aktiver, herunder investerings-ejendomme og værdipapirer, der var medtaget i årsrapporten til en værdi, der svarede til handelsværdien af de anførte aktiver. Endvidere var der lagt vægt på, at den drift, der fandt sted i de fire driftsselskaber ikke umiddelbart gav anledning til, at den skematiske værdiansættelsesmetode ikke meningsfuldt kunne anvendes til at skønne over virksomhedens værdi i de pågældende selskaber. Herudover fremgik det tillige af lovforarbejderne til L 123 (folketingsåret 2024/25), at den skematiske metode i mange tilfælde efter en konkret vurdering forventes at kunne anvendes som udtryk for handelsværdien.

Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering af den indsendte værdiansættelse af dels de to koncerner henholdsvis H1 A/S og H2 A/S samt dels de enkelte selskaber, der indgik i de to koncerner, at en kapitalforhøjelse på nominelt 2 x xx kr. B-aktier i H1 A/S til kurs xx ved apportindskud af nominelt 2 x xx kr. aktier i H2 A/S, ikke havde skattemæssige konsekvenser for Spørgerne, idet det dog i sagens natur blev forudsat, at kapitalforhøjelsen fandt sted senest den 31. december 2025.

Sagen omhandlede, om der i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, kunne gives tilladelse til et holdingselskabs vederlagsfrie overdragelse af aktierne i et datterselskab til en påtænkt nystiftet erhvervsdrivende fond uden at ansøgerne ville blive udbyttebeskattet.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at overdragelsen skete i ansøgernes ideelle interesse og ikke i ansøgernes personlige eller økonomiske interesse, hvormed Skatterådet kunne give tilladelse til, at holdingselskabets indskud af aktierne i et datterselskab til den påtænkte nystiftede erhvervsdrivende fond ikke skulle anses for en skattepligtig udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, til ansøgerne, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4.

Spørger havde stillet en række spørgsmål i anledning af, at konsulentvirksomheden fremover ønskedes drevet som et andelsselskab. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selskabet kunne anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, men derimod at selskabet kunne være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 4. Begrundelsen var, at vedtægterne ikke opfyldte kravet om, at udlodning skulle ske i forhold til den stedfundne omsætning med medlemmerne. Som følge heraf kunne selskabet ikke umiddelbart anses for formuebeskattet.

Skatterådet kunne desuden bekræfte, at selskabet var rette indkomstmodtager og omkostningsbærer i forhold til medlemmerne. Der blev imidlertid ikke taget stilling til, om andelshaverne kunne anses som selvstændigt erhvervsdrivende, idet dette forudsætter en konkret vurdering af det enkelte medlems forhold. Skatterådet bekræftede samtidig, at spørgsmålet om rette indkomstmodtager/omkostningsbærer ikke har betydning for, om selskabet er formuebeskattet eller beskattes som et almindeligt selskab.

Motorstyrelsen ændrer praksis for tilbagebetaling af eksportgodtgørelsesgebyr i forhold til, hvornår der foreligger "særlige omstændigheder", der kan begrunde tilbagebetaling af gebyret.

Motorstyrelsen ændrer praksis på baggrund af Landsskatterettens afgørelse af den 12. november 2024. Afgørelsen er offentliggjort som SKM2025.15.LSR.

Landsskatteretten fandt, at det ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed, der kan begrunde tilbagebetaling af gebyr, at et selskab tilbagekaldte sin anmodning om eksportgodtgørelse samme dag, som Motorstyrelsen anmodede om dokumentation for ejerskab og udførsel af køretøjet. Det forhold, at Motorstyrelsen på dette tidspunkt endnu ikke havde taget sagsbehandlingsskridt i forhold til værdifastsættelse af køretøjet, kunne heller ikke i kombination hermed udgøre en sådan særlig omstændighed, der kunne begrunde tilbagebetaling af gebyret.

Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at gebyret vedrørte hele eksportgodtgørelsesordningen og ikke kun værdifastsættelse af køretøjet, idet der var forløbet ca. to måneder fra selskabets anmodning om eksportgodtgørelse til tilbagekaldelsen heraf, og at tilbagekaldelsen skete som reaktion på Motorstyrelsens anmodning om dokumentation for ejerskab og udførsel.

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse i den konkrete sag, men Motorstyrelsen har på baggrund af Landsskatterettens afgørelse konstateret, at hidtidig praksis for tilbagebetaling af gebyret ikke i alle tilfælde har været i overensstemmelse med afgørelsen. Det skyldes, at der i nogle sager er sket tilbagebetaling af gebyret, selvom der ikke har været tale om "særlige omstændigheder".

Motorstyrelsen skærper praksis, hvorefter der fremover alene vil kunne ske tilbagebetaling af gebyret, hvis det efter en konkret vurdering vurderes, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en tilbagebetaling.

Styresignalet har virkning fra den 5. januar 2026.

Anmodningen drejede sig om, hvorvidt der skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens bestemmelser af to pulverblandinger som supplement til kakaoprodukter.

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens bestemmelser af de to pulverblandinger. Efter en konkret vurdering af produkternes indhold, smag og visuelle fremtræden var produkterne ikke omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Produkterne var heller ikke omfattet af chokoladeafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 9, idet produkterne ikke blev anset for at være en efterligning eller erstatningsvare for de under nr. 1-7 nævnte varer efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse og den måde, hvorpå de markedsføres.

Spørgsmål 2 og 5 blev ikke anset for at være omfattet af de situationer, hvor der kunne gives et bindende svar. Spørgsmålene blev derfor afvist, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1-3.

Spørgsmål 3 og 4 bortfaldt, idet spørgsmål 1 blev besvaret bekræftende.