SKATs juridiske nyheder
Udkast til styresignal - Ændring af praksis for beregning af vægtafgift på registreringspligtige ikke-benzindrevne traktorer
5/25/2022

Styresignalet ændrer praksis for beregning af vægtafgift af registreringspligtige ikke-benzindrevne traktorer.

Udkast til styresignal - praksisændring - kildeskattelovens §§ 48 E-F - vederlagskrav - genoptagelse
5/25/2022

Styresignalet ændrer praksis vedrørende kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3. Praksisændringen medfører, at en forhøjelse af vederlaget aftalt i løbet af et igangværende kalenderår kan accepteres i forhold til vurderingen af, hvorvidt vederlagskravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, er opfyldt for det igangværende kalenderår. Praksisændringen gælder for året efter indtræden i forskerskatteordningen og efterfølgende år, hvor der er tale om ændring af vederlaget som følge af den årlige regulering af vederlagskravet ifølge personskattelovens § 20.

Tariferingsforordninger
5/25/2022

T22, Tarifering har samlet tariferingsforordninger, HSC tariferingsudtalelser og statements i en elektronisk udgave pr. 25. maj, 2022 (vejledning).
Vejledningen er opbygget efter samme model som Toldtariffen.

Non-recourse finance - momspligtig inddrivelse af fordringer
5/25/2022

Spørger tilbyder finansieringsproduktet "non-recourse finance", som retter sig mod virksomheder, der ønsker at finansiere sine fordringer mod debitorer. Finansieringen sker på den måde, at Spørger indgår en aftale med en kreditor om, at Spørger køber en portefølje af udvalgte fordringer af kreditoren, mod betaling af et "discount fee". Kreditor får herved betaling af fordringerne på et langt tidligere tidspunkt end betalingsfristen overfor debitor. Det er fortsat kreditoren, der gennemfører opkrævning hos debitor, idet kreditoren i de fleste situationer kan modtage betaling fra debitor på vegne af Spørger og herefter overdrage betalingerne til Spørger.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at produktet er en finansiel ydelse, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Skatterådet fandt ikke, at der er tale om ydelse af lån, da transaktionerne mellem Spørger og kreditor gennemføres som køb af fordringer. Skatterådet fandt, at Spørgers ydelser til kreditor i forbindelse med købet af fordringerne, er omfattet af begrebet "inddrivelse af fordringer", som er momspligtigt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, sidste punktum.  

Genoptagelse og ændring af praksis vedrørende tinglysningsafgift for tinglysning af overdragelse af fast ejendom ved omdannelser, fusion, fission og tilførsel af aktiver - udkast til styresignal
5/24/2022

Styresignalet beskriver praksisændring og genoptagelse af tinglysningsafgift som følge af Højesterets dom, SKM2021.110.HR.

Veteranbiler og luftfartøjer - Samlerobjekter i momslovens § 69, stk. 5 - genoptagelse - udkast til styresignal.
5/24/2022

Praksisændringen består i, at Skattestyrelsen ændrer betingelserne for, hvornår veteranbiler momsretligt kan anses for samlerobjekter i henhold til momslovens § 69, stk. 5, nr. 2.  Skattestyrelsen anerkender endvidere, at også luftfartøjer, som opfylder nærmere angivne kriterier momsretligt skal anses for et samlerobjekt omfattet af momslovens § 69, stk. 5, nr. 2.

Supply Chain Finance - momspligtig inddrivelse af fordringer
5/24/2022

Spørger tilbyder finansieringsproduktet, "Supply Chain Finance", som er et alternativ til et traditionelt banklån. Produktet etableres på foranledning af debitor, men gennemføres ved, at Spørger køber en kreditors fordringer mod debitor med en betalingsfrist på eksempelvis 120 dage. Herved får kreditor betaling af fordringen på købstidspunktet, og Spørger overtager fordringen mod debitor, der betaler fakturabeløbet direkte til Spørger på forfaldsdagen. Spørger finansierer således debitor indirekte i den aftalte kredittid.

I forbindelse med købet af fordringen, opkræver Spørger et diskonteringsgebyr hos kreditor. Det er således de transaktioner, der gennemføres mellem Spørger og kreditor, Spørger modtager vederlag for, selvom det reelt er debitor, der opnår finansiering. 

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at produktet er en finansiel ydelse, som er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 11. Skatterådet fandt ikke, at der er tale om ydelse af lån, da transaktionerne mellem Spørger og kreditor gennemføres som køb af fordringer. Skatterådet fandt, at Spørgers ydelser til kreditor består i overtagelse af tabsrisikoen på fordringerne, og dermed er omfattet af begrebet "inddrivelse af fordringer", som er momspligtigt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, sidste punktum.  

Spiludbyders udbud af væddemål på ungdomssport
5/23/2022

Sagen omhandler en spiludbyder, som i strid med bekendtgørelse om onlinevæddemål § 27, udbød væddemål på kampe under EM i U17 damehåndbold.  

Spiludbyderen begrundede overtrædelsen med at der var tale om en fejl hos deres leverandør af væddemål. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf, da der var tale om et gentagelsestilfælde, således begik spiludbyderen en tilsvarende overtrædelse i 2016. 

I sagen fra 2016 oplyste spiludbyderen, at der i løbet af få måneder ville blive iværksat procedurer, der ville forhindre tilsvarende overtrædelser i fremtiden. Spillemyndigheden afsluttede sagen i 2016 med at indskærpe reglerne overfor spiludbyderen. Spiludbyderen oplyste at have instrueret deres leverandør i hvilke kampe, der måtte udbydes væddemål på, men de vidste ikke hvordan fejlen er opstået i denne sag.   

Retten fandt at spiludbyderen havde handlet groft uagtsom, og ligger til grund, at der er tale om gentagelsestilfælde og at spiludbyderen endnu ikke havde iværksat procedurer, der forhindrede overtrædelsen. Retten fastsatte en bøde på 350.000 kr. Retten lagde til grund for bødens størrelse, at den skulle udmåles under hensyn til virksomhedens omsætning, således der opnås en præventiv effekt. 

Spil - udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater efter tilbagekaldelse af tilladelse
5/23/2022

Sagen vedrørte udbud af spil på samlet 17 gevinstgivende spilleautomater uden tilladelse fra Spillemyndigheden. Udbuddet af spil uden tilladelse foregik over en periode på seks måneder. 

Tiltaltes tilladelse til udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater var blevet tilbagekaldt af Spillemyndighed på grund af forfalden gæld til offentlige. Retten fandt, at tiltalte ved at fortsætte udbuddet af spil på gevinstgivende spilleautomater havde handlet groft uagtsomt. 

Retten fandt, at det måtte have været klart for tiltalte, at tilladelsen til udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater var blevet tilbagekaldt.  

Tiltalte blev idømt en bøde på 255.000 kr. svarende til 15.000 kr. pr. gevinstgivende spilleautomat. Retten konfiskerede samtidig den økonomiske fortjeneste på 264.030,66 kr.  

Spilsted karakteriseret som værende en spillebutik
5/23/2022
  • Sagen angik, om en tilladelsesindehaver havde overtrådt vilkår i tilladelsen ved at udbyde væddemål på resultatet af elektronisk simulerede sportsbegivenheder på et spilsted, som ikke kan karakteriseres som en spillebutik, og om tilladelsesindehaver havde overtrådt vilkår i tilladelsen ved ikke at have frit udsyn til selvbetjeningsterminalerne for personalet bag kassen.  

På baggrund af bevisførelsen af spilstedets indretning, facader, sortiment af kioskvarer og omsætning hidrørende fra henholdsvis spil og fra salg af kioskvarer, fandt Retten, at spilstedet måtte karakterises som en spillebutik.  

Tilladelsesindehaver blev herefter frifundet.  

Spil - udbud af spil på gevinstgivende spilleautomater uden tilladelse.
5/23/2022

Sagen vedrørte udbud af spil på 12 gevinstgivende spilleautomater uden tilladelse fra Spillemyndigheden. Udbuddet af spil uden tilladelse foregik over en periode på seks måneder.  

Retten lagde til grund, at ejeren havde overladt driften af spilstedet til sin ægtefælle. Retten lagde endvidere til grund, at Spillemyndigheden i flere tilfælde havde orienteret ejeren om, at tilladelsen til at drive spil på gevinstgivende spilleautomater var ved at udløbe.  

Ejeren af spilstedet, blev idømt en bøde på det dobbelte af den økonomiske fordel (bruttospilleindtægten minus den indbetalte spilafgift).   

Indbetalinger til bankkonto - refusion af udlæg
5/23/2022

Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af 323.350 kr., der i 2009 blev indbetalt til hendes konto. Skatteyderen gjorde gældende, at 63.345 kr. udgjorde genindsætninger af tidligere hævede midler, 240.000 kr. udgjorde refusion af udlæg afholdt på vegne af skatteyderens selskab og 20.000 kr. udgjorde et løntilgodehavende, som allerede var beskattet. 

Retten fandt, at det var skatteyderen, der skulle godtgøre, at indbetalingerne stammede fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke var skattepligtige, og at bevisbyrden var skærpet, når der var tale om dispositioner foretaget inden for et snævert interessefællesskab. Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden. 

Spil - udbud på spil på pokerautomat samt fortolkning af begrebet gevinstgivende
5/23/2022

Sagen vedrørte spil på pokerautomat og vurderingen af om pokerautomaten kunne anses for gevinstgivende.  

 Retten fandt, at pokerautomaten ikke havde en udbetalingsenhed og, at de på maskinen optjente point udelukkende kunne anvendes til videre spil på pokerautomaten.  

Retten fandt, at det ikke var bevist, at den i sagen omhandlede pokerautomat var gevinstgivende, hvorfor tiltalte blev frifundet.  

Ekstraordinær genoptagelse og retsbeskyttet forventning
5/20/2022

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen havde godtgjort, at betingelserne for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt. Sagen angik endvidere, om skatteyderen havde opnået en retsbeskyttet forventning om genoptagelse af sine skatteansættelser. 

Landsretten fandt, at skatteyderens korrespondance med SKAT i 2010 ikke havde ført til en retsbeskyttet forventning om, at indkomstårene 2009 og 2010 automatisk ville blive genoptaget efter færdigbehandlingen af indkomståret 2008. 

Endvidere fandt landsretten, at spørgsmålet skulle behandles efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, om ekstraordinær genoptagelse, da skatteyderens anmodning om genoptagelse var fremsat efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist. Landsretten udtalte, at det forhold, at skatteyderens selvangivelser ikke var leveret rettidigt, og at den ordinære klagefrist ikke var overholdt, alene beroede på skatteyderens egne forhold, herunder navnlig, at skatteyderen konsekvent og over en længere årrække var bagud med udarbejdelse og indlevering af selvangivelser. 

Landsretten udtalte endvidere, at de forkerte skatteansættelser ikke i sig selv udgør særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. 

Herefter og af de grunde, der var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at der ikke forelå særlige omstændigheder og frifandt Skatteministeriet. Landsretten stadfæstede byrettens dom. 

Fri bil - rådighed - bopæl - skærpet formodning - lavt kilometertal - kommission
5/20/2022

En bil var placeret på selskabets lageradresse, der var sammenfaldende med eneanpartshaverens privatadresse. Der gjaldt derfor en skærpet formodning for, at bilen også havde været stillet til rådighed for eneanpartshaverens private benyttelse.

Idet selskabet og dermed hovedanpartshaveren ikke effektivt havde været afskåret rådigheden over bilen, mens bilen stod i kommission hos en forhandler, havde bilen fortsat været stillet til rådighed for privat benyttelse i den pågældende periode.

Et efterfølgende udarbejdet hændelsesforløb opfyldte ikke kravene til dokumentation for, at bilen ikke havde været stillet til rådighed for privat benyttelse.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at eneanpartshaveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilen ikke var stillet til rådighed for ham til privat benyttelse.

Det forhold, at bilen efter det oplyste alene havde kørt ca. 268 km, kunne ikke føre til, at der ikke skulle ske beskatning af eneanpartshaveren i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, idet kravet om, at bilen havde været stillet til rådighed for privat benyttelse, var opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Godtgørelse af elektricitetsafgift - proces- eller komfortkøling i butikslokale
5/18/2022

En kæde af bagerforretninger havde af SKAT fået nedsat virksomhedens (selv-)angivne godtgørelse af elektricitetsafgift, da SKAT havde fundet, at det angivne elektricitetsforbrug, der var anvendt til køling i airconditionanlæg, ikke udelukkende var anvendt til procesformål, hvorfor den anvendte elektricitet ikke var godtgørelsesberettiget efter den dagældende elektricitetsafgiftslovs § 11, stk. 1, jf. den dagældende lovs § 11, stk. 3, 4. pkt.

I en række af kædens bagerforretninger var der monteret airconditionanlæg i loftet. Fra forretningerne skete der salg af bagervarer, og i nogle af forretningerne var der indrettet caféområder, så kunderne kunne indtage varerne i forretningerne.

Virksomheden gjorde gældende, at de fastmonterede airconditionanlæg havde til formål at understøtte driften af nogle køleaggregater, der var installeret med henblik på at nedkøle bagervarer, hvorfor der udelukkende var tale om godtgørelsesberettiget proceskøling og ikke komfortkøling, der ikke er godtgørelsesberettiget. 

Byretten fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at den elektricitet, der var anvendt til køling, udelukkende var sket med procesformål. Retten bemærkede, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at kølingen i et vist omfang skete af hensyn til driften af andre køleanlæg i forretningerne.

Retten lagde i den forbindelse vægt på, at de i sagen omhandlede klimaanlæg var almindelige standardiserede klimaanlæg med køle- og varmefunktion, klimaanlæggenes placering i kundeområder med henblik på opretholdelse af en ensartet temperatur, hvilket måtte anses for en foranstaltning, der havde til formål at sikre en komfortabel temperatur for kunder og medarbejdere.

Retten bemærkede, at de afgivne forklaringer fra virksomhedens medarbejdere og en repræsentant fra dens faste samarbejdspartner ikke var underbygget af skønserklæringer eller lignende uvildige beviser.

Retten lagde derfor til grund, at kølingen i hvert delvist tjente komfortmæssige hensyn, hvorfor der ikke kunne ske tilbagebetaling af elafgift efter den dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 3, 4. pkt.

Skattefri aktieombytning af kapitalandele i Norva24 Holding AS med kapitalandele i Norva24 Group AB
5/18/2022

Skattestyrelsen har givet tilladelse uden vilkår til skattefri aktieombytning (foretaget den 30. juni 2021) af kapitalandele i Norva24 Holding AS med kapitalandele i Norva24 Group AB, således at kapitalejerne i Norva24 Holding AS kunne apportindskyde deres kapitalandele i Norva24 Holding AS mod at erhverve de som følge af ombytningen nyudstedte kapitalandele i Norva24 Group AB. Hver Norva24 Holding AS aktie vederlægges med en Norva24 Group AS aktie. Tilladelsen er generel og kan benyttes af alle kapitalejere, der er fuldt skattepligtige til Danmark.

Beskatning af carried interest
5/18/2022

Denne sag omhandlede dels spørgers skatteforhold i relation til ligningslovens § 16 I, og dels spørgers indirekte ejede selskabs skatteforhold i relation til fradrag for en bonus til en medarbejder i selskabet. Ligningslovens § 16 I indeholder særlige regler om beskatning af kapitalfondspartneres merafkast, dvs. fuldt skattepligtige personer med en fortrinsstilling i en kapitalfond. I denne sag blev merafkastet beskattet hos spørger, når spørgers selskab modtog merafkastet, hvilket skete i form af aktieavance.

I spørgsmål 1 kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der skulle ske en reduktion af spørgers merafkast, fordi det var Skatterådets opfattelse, at spørgers selskab ikke havde solgt en del af de aktier, som ville give ret til et merafkast.

I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, at spørger alene skulle medregne 50 % af merafkastet, fordi det blev lagt til grund, at spørger alene havde ret til 50 % af det merafkast, som selskabet modtog.

I spørgsmål 3 kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers selskab havde mulighed for at fradrage en bonus til en medarbejder efter ligningslovens § 8 N, der giver særlig hjemmel til fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter. Det havde for fradragsretten ikke betydning, om forpligtelsen til betaling blev overtaget af køber i forbindelse med berigtigelsen af salget af Fonden.

I spørgsmål 4 kunne Skatterådet bekræfte, at der i ligningslovens § 16 I, stk. 9, ikke er noget krav om, at et udbytte skal fordeles mellem den skattepligtiges kontrollerende selskaber. Det betød, at spørger kunne vælge at foretage hele den skattefri udlodning efter ligningslovens § 16 I, stk. 9, fra ét af sine to personligt ejet holdingselskaber.

Skattepligtig aktieombytning - vederlag i aktier og kontanter - strukturtilpasning - omgåelse
5/18/2022

En aktieombytning mod vederlag i både aktier og kontanter samt forudgående og efterfølgende strukturtilpasninger var hverken omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, selskabsskattelovens § 2 D, eller ligningslovens § 3.

H1 var ejet med 40% af A, med 20% af H2, med 20% af H3 og med 20% af H4. H1 ejede 32% af H5. H1 var derfor et mellemholdingselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3. Køber ønskede at erhverve aktierne i H5. A skulle geninvestere/bevare en ejerandel via H1, H2 skulle geninvestere/bevare en ejerandel udenom H1, og H3 og H4 skulle udelukkende vederlægges kontant, hvorfor der før og efter købet blev gennemført en række strukturtilpasninger. Spørger havde anført, at den anvendte fremgangsmåde var eneste mulighed for at imødekomme købers krav. Skatterådet bekræftede, at strukturtilpasninger gennemført før og efter købet med henblik på at opnå den ønskede struktur medførte, at hverken aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, eller selskabsskattelovens § 2 D fandt anvendelse på transaktionerne.

Skatterådet bekræftede endvidere, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på transaktionerne. H2, H3 og H4 opnåede en skattefordel, da de undgik udbyttebeskatning, af deres andel af kontantvederlaget. H3 og H4 afstod imidlertid samtlige deres anparter i H1, hvorfor hensigten med transaktionen ikke var at modtage udbytte skattefrit. H2’s ejerandel blev reduceret i forbindelse med transaktionen, hvorfor der for H2’s vedkommende var tale om et reelt salg af en del af aktierne. Et af de væsentligste formål med arrangementet kunne derfor ikke siges at være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, uanset transaktionen var tilrettelagt på den for parterne skattemæssigt mest hensigtsmæssige måde. Der blev lagt særlig vægt på, at der efter det oplyste ikke blev anvendt midler fra H5 eller dets datterselskaber til at finansiere købet af H5.

Refusion af udbytteskat - Udenlandsk investeringsinstitut
5/18/2022

Klagen skyldtes, at SKAT ikke havde imødekommet klagerens anmodning om refusion af udbytteskat på 15%. Landsskatteretten fandt, at klageren måtte sidestilles med et hjemmehørende investeringsselskab, der ikke har valgt beskatning efter ligningslovens § 16 C. Landsskatteretten bemærkede, at en række formelle og materielle betingelser skal være opfyldt for at blive omfattet af ligningslovens § 16 C. Klageren havde ikke anmodet om at blive beskattet efter ligningslovens § 16 C, ligesom klageren ikke havde opgjort en minimumsindkomst efter bestemmelsen. Det var endvidere ikke godtgjort, at klagerens indkomst var beskattet hos medlemmerne i ligningslovens § 16 C´s forstand. Det fandtes således ikke godtgjort, at klageren, herunder særligt med hensyn til opgørelse og beskatning af udbytte, virkede på samme måde og under de samme regler som en dansk investeringsforening. Landsskatteretten fandt herefter, at klageren ikke kunne kvalificeres som udloddende i ligningslovens § 16 C´s forstand. Landsskatteretten henviste til Østre Landsrets dom, gengivet i SKM2019.383.ØLR. Den af repræsentanten påberåbte dom fra EU-Domstolens i sag C-156/17 (Köln-Aktienfonds Deka) kunne ikke føre til et andet resultat. Sammenfattende fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde krav på tilbagebetaling af de resterede 15 pct. udbytteskat, hvorfor SKATs afgørelse blev stadfæstet.