Spørger ønskede at få bekræftet, at arbejdsløn, der vedrørte service, reparation og vedligeholdelse af et fast installeret blødgøringsanlæg i private boliger, var omfattet af fradraget for serviceydelser eller grøn istandsættelse (grønt håndværkerfradrag) efter ligningslovens § 8 V.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der var fradragsret for arbejdsløn, der vedrørte service og vedligeholdelse af et fast installeret blødgøringsanlæg i private boliger, da ydelserne ikke kunne anses som almindelig dagligdags rengøring, der var omfattet af "Almindelig rengøring" i bilag 1, pkt. A, til ligningsloven. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at et blødgøringsanlæg kunne anses for en hård hvidevare, og reparation heraf var derfor ikke omfattet af "Reparation af hårde hvidevarer" i bilag 1, pkt. A, til ligningsloven.

Endvidere kunne Skatterådet ikke bekræfte, at udgifter til arbejdsløn for service, reparation og vedligeholdelse af et fast installeret blødgøringsanlæg, var fradragsberettiget som grøn istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig efter ligningslovens § 8 V, da disse ydelser ikke fremgik af bilag 1, pkt. B, til ligningslovens § 8 V om fradrag for udgifter til arbejdsløn til grøn istandsættelse (grønt håndværkerfradrag).

Spørger påtænkte at lave forundersøgelser iht. lov om rørført transport af CO2 § 8 a, samt en efterfølgende etablering af et rør efter § 22. I den forbindelse påtænkte Spørger at udbetale en række erstatninger mv. til de jordejere, hvis ejendomme blev berørt af hhv. forundersøgelserne og etableringen.

Skatterådet bekræftede, som ønsket af Spørger, at erstatninger for midlertidige rådighedsindskrænkninger og afgrødetab var skattepligtige for lodsejerne efter statsskattelovens § 4. Der var nærmere tale om udbetaling af erstatning for afgrødetab, tab af læbælte, tab af hegn, tab af anden beplantning mv. I det omfang, der var tale om erstatninger, der ikke vedrørte driftstab og heller ikke var til dækning af fradragsberettigede udgifter til genplantning, ville erstatningen dog kunne være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11.

Skatterådet fandt endvidere, at erstatninger vedrørende varige strukturskader ifm. både en forundersøgelse og en etablering af rørledningen måtte anses for afståelsessummer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Da betingelserne for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, var opfyldt ifm. erstatningerne ifm. selve etableringen af rørledningen, bekræftede Skatterådet, at fortjenester ved modtagelse af erstatninger vedrørende varige strukturskader, som nærmere defineret i spørgsmålet, ifm. en etablering af rørledningen, var skattefrie.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at fortjeneste ved modtagelse af erstatninger vedrørende varige strukturskader ifm. forundersøgelserne var skattefrie efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1. Dette skyldes, at bestemmelsen om retten til forundersøgelser i lov om rørført transport af CO2 § 8 a, som erstatningerne knyttede sig til, ikke var en ekspropriationshjemmel. Den gav således ikke adgang til ekspropriation. Betingelserne for skattefrihed var dermed ikke opfyldt.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der kunne ske afgiftsnedsættelse efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 2. pkt. ved tinglysning af en påtegning "udvidelse af pant" på et ejerpantebrev i en andelsbolig, hvor adressen samtidig blev ændret.

Det eksisterende ejerpantebrev blev udvidet til også at omfatte en yderligere andelsbolig. Der var således ikke tale om tinglysning af et nyt pant, men derimod en udvidelse af det eksisterende ejerpantebrev.

Skatterådet lagde vægt på, at afgiftsnedsættelse efter tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, 2. pkt. forudsatte, at der blev tinglyst et nyt pant, og at der samtidig forelå et eksisterende pant i den pågældende ejendom, hvorfra afgiften kunne overføres. Da der skete en pantudvidelse, var betingelserne for afgiftsnedsættelse ikke opfyldt. Der skulle derfor betales fast og variabel tinglysningsafgift.

Skatterådet kunne bekræfte, at der ved tinglysning af et nyt virksomhedspant alene skulle betales 1.850 kr. i afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 5.

Det nye virksomhedspant skulle erstatte et tidligere virksomhedspant med samme aktivtype og samme hovedstol. Til det tidligere virksomhedspant var tinglyst særlige vilkår som ikke ville blive videreført i det nye virksomhedspant og det nye virksomhedspant ikke ville blive underpantsat ved tinglysningen.

Skatterådet lagde vægt på, at det nye virksomhedspant opfyldte de to betingelser, som i følge forarbejderne og landsskatteretsafgørelsen SKM2019.600.LSR var afgørende for, at der var tale om et tilsvarende virksomhedspant, nemlig at pantet havde samme hovedstol og omfattede samme aktivtyper som det tidligere tinglyste pant. Det var i øvrigt uden betydning for afgiftsberegningen, om pantet blev underpantsat ved tinglysningen.

Spørgerne, der drev en tandlægeklinik, ønskede at foretage en flytning til Grønland. De ville efterfølgende nogle år arbejde som ansatte tandlæger på Grønland, for herefter at gå på pension i Grønland.

Spørgerne ønskede at ansætte en tandlæge, der kunne drive klinikken i mindst 6 måneder for at oparbejde et kendskab til klinikforholdende, for efterfølgende at købe tandlægeklinikken.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgerne ikke skulle betalte exitskat af værdien af tandklinikken ved fraflytningen. Endvidere kunne Skatterådet bekræfte, at avancen ved salget af klinikken var skattepligtigt, hvis salget skete mere end 6 måneder efter de havde fået ansættelse i Grønland, hvorefter de ville være fuldt skattepligtige til Grønland. Slutteligt kunne Skatterådet bekræfte, at udbetaling af pensioner fra Danmark ville blive beskattet i Danmark, uanset om Spørgerne ellers var fuldt skattepligtige til Grønland.

Spørger boede i Sverige, og var fra 2025 fastansat ved en dansk virksomhed.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 1, at Spørger ikke blev fuldt skattepligtig til Danmark i 2025 efter kildeskattelovens § 1, da Spørger havde opholdt sig på skiftende hoteller, og opholdet blev afbrudt ugentligt ved hjemrejse til Sverige.

Skatterådet bekræftede i spørgsmål 2, at Spørger i 2026 blev fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, når han lejede en bolig tidsubegrænset her og løbende udførte arbejde i Danmark.

Skatterådet fandt dog, at Spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Sverige efter artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da han sædvanligvis opholdt sig væsentligt mere i Sverige end i Danmark. Spørgsmål 3 blev derfor besvaret med et "ja".

Endelig bekræftede Skatterådet i spørgsmål 4, at Danmark, efter artikel 1 i grænsegængeraftalen mellem Danmark og Sverige (Øresundsaftalen), havde beskatningsretten til hele lønindkomsten fra den danske virksomhed.

I spørgsmål 1 ønskedes det bekræftet, at Spørger ikke skulle beskattes - eller betale gaveafgift - af gaver, der var ydet af hendes far og/eller stedmor - evt. selv om disse måtte være overgået til trusten - så længe længstlevende var i live på grundlag af dansk ret, herunder den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og USA om arv og gaver mv.

Da Spørgers far og stedmor så længe de levede var trustees, og de begge kunne vælge at ophæve og ændre i trustvedtægten, og da de begge fik afkast fra trusten, ansås de begge for fortsat at have rådighed over trustkapitalen, og trusten kunne derfor ikke anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skattepraksis, men som transparent i forhold til begge. Så længe mindst en af dem levede, ville udgangspunktet være, at der skulle betales gaveafgift, når Spørger modtog midler fra trusten, da midlerne ansås for en gave ydet direkte fra en af dem.

Spørger, som gavemodtager, ansås for at være bosat i Danmark, og Spørgers far og stedmor, som gavegivere, ansås for at være bosat i USA i henhold til artikel 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA om arv og gaver mv (BKI nr. 130 af 15/12 1986 - Overenskomsten).

Gaveoverdragelsen omfattede aktiver, der var omfattet af Overenskomstens artikel 8 om "anden formue". Herefter var beskatningsretten kun tillagt den stat, hvori gavegiverne var bosat, og det var således kun USA, der kunne beskatte gaveoverdragelsen fra gavegiverne / den transparente trust.

Skatterådet kunne derfor bekræfte spørgsmål 1.

I spørgsmål 2 ønskedes det bekræftet, at udbetaling fra trusten til Spørger ikke var skattepligtig indkomst, men (afgiftsfri) arv, når stifterne afgik ved døden.

Da det var Skifteretten, der skulle beregne boafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver, og ikke skatteforvaltningen, kunne der ikke gives bindende svar på spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1. Spørgsmålet 2 afvistes derfor.

I spørgsmål 3 ønskedes det bekræftet, at Spørger først var skattepligtig af afkast fra Spørgers andel i trustens formue fra det tidspunkt, hvor længstlevende af de to stiftere af trusten døde (idet formuen i trusten måtte anses for at være båndlagt kapital med udlagte kapitalejere).

Henset til at midlerne i trusten, efter at den længstlevende af de to stiftere døde, skulle fordeles ligeligt mellem Spørger og Spørgers to halvbrødre, idet der dog først skulle udredes bestemt fastsatte beløb til bl.a. børnebørn, var det på det tidspunkt, hvor den længstlevende af de to stiftere døde, sikkert hvem der skulle have penge fra trusten, og der ville derfor være tale om en båndlagt kapital med tre udlagte kapitalejere, hvor Spørger skulle beskattes af en tredjedel af trustens indtægter, det vil sige af både løbende indtægter og eventuelle gevinster ved salg af aktiverne, idet der dog skulle tages højde for, at der efter trustvedtægten skulle uddeles fastsatte beløb til bl.a. børnebørn af stifterne.

Spørger skulle ikke indkomstbeskattes af de modtagne båndlagte aktiver, men skulle først beskattes af gevinst og tab samt løbende afkast af aktiverne fra det tidspunkt, hvor Spørger erhvervede ret til den båndlagte kapital.

Spørgsmålet 3 kunne bekræftes.

Spørger var et af de modtagende selskaber i en skattefri omstrukturering (skattefrie spaltninger) med tilladelse fra Skattestyrelsen. Spørger påtænkte efter den skattefrie omstrukturering, som indskydende selskab, fusioneret skattefrit med et udenlandsk selskab. Den påtænkte skattefrie fusion samt to andre transaktioner beskrevet i anmodningen om bindende svar blev anmeldt til Skattestyrelsen, der traf afgørelse om, at de ikke havde betydning for den tilladte omstrukturering. Skatterådet kunne bekræfte, at ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på den påtænkte skattefrie fusion, idet den påtænkte fusion konkret fandt tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejlede den økonomiske virkelig, hvor der ved fusionen blev overført forretningsmæssig aktivitet til den modtagende koncern.

DK BidCo ApS (Spørger) var et dansk selskab, der ejede en ejendom i Danmark. Spørger var ejet af selskabet “X-RAIF", der var hjemmehørende i Luxembourg. Spørger ønskede klarhed over, om X-RAIF vil være fritaget for begrænset dansk skattepligt i relation til fremtidige udbytteudlodninger og rentebetalinger fra Spørger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c og d.

Skatterådet bekræftede, at X-RAIF kunne anses for retmæssig ejer af udbytter og renter fra Spørger, og at selskabet derfor ikke var begrænset skattepligtig heraf. Der blev lagt vægt på at midler fra Spørger ikke var forudbestemt til at strømme gennem det luxembourgske selskab til de bagvedliggende investorer, men at beslutning herom blev truffet af uafhængige investeringsforvaltere. Der blev desuden lagt vægt på, at de bagvedliggende investorer var uden bestemmende indflydelse, og at der var tale om nordiske institutionelle og offentlige/statslige investorer som ville være berettiget til dansk udbytteskattefritagelse ved direkte ejerskab i Spørger.

Spørger påtænker at byde på opgaven som kommende drifts- og vedligeholdelsesoperatør af Metroen i København. Såfremt Spørger vinder udbuddet, vil Spørger indgå en aftale med Metroselskabet I/S om at drifte og vedligeholde Københavns Metro i en periode på 12 år med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år. Spørgers indtægter vil hovedsageligt bestå af leverancer af momsfri persontransport.

Til brug for driften ønsker Spørger etablere en selskabsstruktur, der vil omfatte Spørger, et helejet indkøbsselskab og et helejet serviceselskab.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at indkøbsselskabet ved forudfakturering af indkøb af rengøringsydelser til serviceselskabet for hele kontraktperiodens længde på 12-15 år kan flytte leveringstidspunktet, og dermed tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, fra leveringstidspunktet til forudfaktureringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Skatterådet har herved tillagt det vægt, at de omhandlede transaktioner mellem Spørger, serviceselskabet og indkøbsselskabet, hvorefter rengøringsydelserne faktureres gennem disse selskaber på forskellige vilkår, ikke er udtryk for den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed. Der er derimod tale om et kunstigt arrangement, som alene har kunnet tilvejebringes som følge af, at det er aftalt mellem parter, der har sammenfaldende økonomiske og forretningsmæssige interesser. Formålet med de pågældende transaktioner ses endvidere at være, at Spørger opnår en momsfradragsret, som Spørger ellers i henhold til momsloven ikke er berettiget til.

Spørger påtænker at byde på opgaven som kommende drifts- og vedligeholdelsesoperatør af Metroen i København. Såfremt Spørger vinder udbuddet, vil Spørger indgå en aftale med Metroselskabet I/S om at drifte og vedligeholde Københavns Metro i en periode på 12 år med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år. Spørgers indtægter vil hovedsageligt bestå af leverancer af momsfri persontransport.

Til brug for driften ønsker Spørger etablere en selskabsstruktur, der vil omfatte Spørger, et helejet indkøbsselskab og et helejet serviceselskab.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at indkøbsselskabet ved forudfakturering af indkøb af reservedele til serviceselskabet for hele kontraktperiodens længde på 12-15 år kan flytte leveringstidspunktet, og dermed tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, fra leveringstidspunktet til forudfaktureringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Skatterådet har herved tillagt det vægt, at de omhandlede transaktioner mellem Spørger, serviceselskabet og indkøbsselskabet, hvorefter reservedelene faktureres gennem disse selskaber på forskellige vilkår, ikke er udtryk for den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed. Der er derimod tale om et kunstigt arrangement, som alene har kunnet tilvejebringes som følge af, at det er aftalt mellem parter, der har sammenfaldende økonomiske og forretningsmæssige interesser. Formålet med de pågældende transaktioner ses endvidere at være, at Spørger opnår en momsfradragsret, som Spørger ellers i henhold til momsloven ikke er berettiget til.

Spørgeren havde indgået en betinget aftale om salg af jord til Energinet, hvor der skulle ske etablering af en 400 kV-station (højspændingsstation med tilhørende bygninger, tekniske anlæg og installationer) i forbindelse med Energiø Bornholm.

Udover købesummen skulle Energinet betale erstatning for ejendomsformindskelse, defigurering, driftsforstyrrelser mv.

Spørger gjorde gældende, at der var skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, uanset at jorden blev solgt som led i en frivillig aftale med Energinet. Samt at dette også gjaldt ift. erstatningerne for ejendomsformindskelse, defigurering, driftsforstyrrelser mv.

Der var hjemmel til ekspropriation i elsikkerhedslovens § 27, og Sikkerhedsstyrelsen havde udtalt, at hvis Energinet i forbindelse med projektet senere måtte ansøge Sikkerhedsstyrelsen om tilladelse til ekspropriation, fordi de berørte lodsejere ikke ville indgå frivillig aftale, ville styrelsen påbegynde en egentlig ekspropriationssag efter reglerne i elsikkerhedslovens § 27. Der var indgået politiske aftaler om etableringen af energiøen. Der var også givet tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, stk. 1, til etableringen af projektet og der var lavet landsplandirektiv, der lovliggjorde anvendelsen. Den pågældende aftale fandtes endvidere at være sådan betinget, at den ikke kunne anses for endelig.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at en afståelse ville være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, uanset at jorden blev solgt som led i en frivillig aftale med Energinet. Det gjaldt dog ikke ift. erstatningen for gener og driftsforstyrrelser, der ville pågå under projektets opførelse, idet denne del af erstatningen ikke vedrørte fast ejendom.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers undervisning i erhvervsrelevant dansk rettet mod borgere fra Y1-land bosiddende i Danmark, der skulle arbejde eller arbejder enten inden for landbruget eller i rengøringsbranchen, var momsfritaget som faglig uddannelse.

Det var Skatterådets vurdering, at undervisningen kunne anses for hovedsageligt at have et erhvervsmæssigt sigte og hovedsageligt ville blive anvendt i forbindelse med erhvervsmæssige aktiviteter i deltagernes nuværende eller fremtidige erhverv.

Skatterådet lagde vægt på, at deltagerne undervises i fagtermer og i korrekt forståelse af sikkerhedsprocedurer, arbejdsinstrukser og faglige tekster som fx brugsanvisninger, der er relevante for beskæftigelse inden for henholdsvis landbruget og rengøringsbranchen.

G1 ApS har til formål at drive virksomhed med transport af personer til søs. Konkret udøver Spørger virksomhed med erhvervsmæssig sejlads i form af en-dages ture med lystfiskere med skibet H. Skibet er registreret i DIS. Sejlads med lystfiskere udgør langt den væsentligste del af skibets samlede sejladser. Ud over eneanpartshaveren rederen, A, er yderligere to mand ansat.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at hverken rederen eller de øvrige ansatte i G1 ApS kan anvende DIS-skatteordningen i sømandsbeskatningslovens § 5.

Ifølge sømandsbeskatningslovens § 5, stk. 1, er det en betingelse, at skibet, de ansatte erhverver lønindkomst om bord på, udelukkende anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Skatterådet finder, at Spørgers virksomhed omfatter indkomst fra virksomhed omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 10, som vedrører sports-, udflugts- og fritidsformål. Indkomst fra sådan virksomhed, kan ikke omfattes af tonnageskattelovens § 6.

Spørger var en branche- og arbejdsgiverforening, som ifølge vedtægterne havde et formål af fagforeningsmæssig karakter, idet Spørger fungerede som medlemmernes juridiske rådgiver og repræsentant overfor faglige organisationer, og forhandlingsrepræsentant i overenskomstforhandlinger og forhandlinger med rettighedsorganisationer. Spørger leverede en række ydelser til medlemmerne mod betaling af et kontingent.

Skatterådet fandt, at en del af Spørgers ydelser til medlemmerne var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4. Der blev herved henset til, at ydelserne efter en konkret vurdering måtte anses for leveret i medlemmernes fælles interesse og leveret i nær tilknytning til Spørgers fagforeningsmæssige formål. Skatterådet fandt i den forbindelse, at momsfritagelse af Spørgers ydelser ikke fremkaldte en konkurrencefordrejning i forhold til andre erhvervsorganisationer, som leverede tilsvarende ydelser, idet disse på samme måde var omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at Spørgers kontingent i sin helhed til medlemmerne var momspligtigt.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers havde valgfrihed i forhold til at pålægge moms på den del af deres kontingent, der omhandlede levering af ydelser, der opfyldte betingelserne i momslovens § 13, stk. 1. nr. 4.

Faren (herefter "Afdøde") til Spørger 1 og Spørger 2, der var arvinger i boet, afgik ved døden i 2025. I boets aktiver indgik bl.a. 100 pct. af kapitalandelene i H1 Holding ApS og 100 pct. af ejerandelene i K/S H2.

Aktiviteten i såvel H1 Holding ApS som i K/S H2 var udlejning af fast ejendom. Frem til Afdødes død var udlejningsejendommene blevet administreret af en ekstern administrator.

Under boets behandling var der i H1-koncernen blevet stiftet et ejendomsadministrationsselskab, der havde overtaget administrationen af udlejningsejendommene under H1 Holding ApS og i K/S H2.

Det påtænktes, at der under boets behandling skulle gennemføres en skattefri ombytning af kapitalandelene i H1 Holding ApS, og efterfølgende en spaltning af det nystiftede holdingselskab i 2 nye selskaber: S1 Holding ApS og S2 Holding ApS, således at Spørger 1 og Spørger 2 kunne få udlagt hver deres holdingselskab fra boet.

Spørgerne ønskede bekræftet, at kapitalandelene i S1 Holding ApS i foråret 2027 kunne udloddes til Spørger 1 med skattemæssig succession.

Skatterådet fandt, at de grundlæggende betingelser for udlodning med skattemæssig succession, jf. dødsboskattelovens § 36, var opfyldte. Udlodning med skattemæssig succession kunne herefter foretages, hvis S1 Holding ApS ikke var et selskab, hvis virksomhed i overvejende grad bestod af passiv kapitalanbringelse (pengetank). Skatterådet fandt, at 6 af 9 udlejningsejendomme ejet gennem H1 Holding-koncernen opfyldte betingelsen om mindst 50 pct. ejer- eller stemmeandel. Administrationen af disse ejendomme var under boets behandling overgået til et selskab i H1 Holding-koncernen, således at administrationen blev varetaget af ansatte i H1 Holding-koncernen. Skatterådet fandt, at ansatte i et ejendomsadministrationsselskab i koncernen ikke ansås for uafhængige fysiske eller juridiske personer. Skatterådet fandt, at betingelserne for at være omfattet af reglerne om aktiv ejendomsudlejning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, skulle være opfyldt på udlodningstidspunktet, jf. dødsboskattelovens § 29, stk. 3. Da udlodning efter det oplyste ville ske i foråret 2027 fandt Skatterådet, at betingelserne for udlodning med skattemæssig succession var opfyldt. Skatterådet bekræftede herefter, at betingelserne for udlodning med skattemæssig succession ville være opfyldte for de 6 ejendomme, der opfyldte betingelsen om mindst 50 pct. ejerskab ved udlodning i foråret 2027.

Spørgerne ønskede endvidere bekræftet, at ejendommene i K/S H2 kunne udloddes med skattemæssig succession efter dødsboskattelovens § 29, stk. 2.

Efter dødsboskattelovens § 29, stk. 2, kunne fast ejendom udloddes med skattemæssig succession, når ejendommen blev anvendt i afdødes erhvervsvirksomhed. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7 og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3 ansås ikke for erhvervsvirksomhed.

Frem til Afdødes død var udlejningsejendommene i K/S H2 blevet administreret af en ekstern administrator. Betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 7, var således ikke opfyldt i Afdødes levetid, og ejendommene indgik således ikke i Afdødes erhvervsvirksomhed. Skatterådet kunne herefter ikke bekræfte, at ejendommene i K/S H2 kunne udloddes med skattemæssig succession.

Spørger ønskede at få bekræftet, at Spørger, Selskab-1 og Selskab-2 ikke ansås for mellemholdingselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, hvilket Skatterådet bekræftede, idet betingelse i nr. 5 i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 om at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab, ikke var opfyldt.

Endvidere ønskede Spørger at få bekræftet, at den gennemførte omstrukturering i Spørger ikke var omfattet af Ligningslovens § 3. Selvom hovedformålet med omstruktureringen var at undgå, at mellemholdingreglen fandt anvendelse og dermed opnå en skattefordel, var det Skatterådets opfattelse, at omstruktureringen alene udgjorde en objektiv opfyldelse af kriterierne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, der ikke i sig selv udgjorde et misbrug. Derfor var omstruktureringen ikke i strid med formålet og hensigten med skatteretten, og ligningslovens § 3 fandt derfor ikke anvendelse.

Spørger havde overdraget nom. 9.000 B-kapitalandele i H1 ApS til hver af sine 2 sønner. Overdragelserne var sket med skattemæssig succession og kapitalandelene var værdiansat efter den skematiske værdiansættelsesmodel i boafgiftslovens § 12 a.

H1 ApS ejede 100 pct. af H2 A/S, der var stiftet ved en skattefri virksomhedsomdannelse i december 2025. Forud for den skattefrie virksomhedsomdannelse havde Spørger drevet virksomheden H2 som en personligt ejet virksomhed.

Spørger ønskede bekræftet, at overdragelserne af nom. 9.000 B-kapitalandele kunne ske med skattemæssig succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34. Skatterådet fandt, at betingelserne for overdragelse med skattemæssig succession var opfyldte, og bekræftede derfor, at overdragelserne kunne ske med skattemæssig succession.

Spørger ønskede derudover bekræftet, at der ved overdragelserne var retskrav på at anvende den skematiske værdiansættelsesmodel i boafgiftslovens § 12 a. Skatterådet fandt, at betingelserne for anvendelse af boafgiftslovens § 12 a var opfyldte, og bekræftede derfor, at der var retskrav på anvendelse af boafgiftslovens § 12 a.

Endelig ønskede Spørger bekræftet, at overdragelsessummen for nom. 9.000 B-kapitalandele kunne opgøres til 36.332.666 kr., herunder at der kunne fratrækkes driftsherreløn ved beregningen af den kapitaliserede merindtjening i H2 A/S. Skatterådet fandt, at boafgiftslovens § 12 a, stk. 6, efter sin klare ordlyd og bemærkningerne til bestemmelsen alene gav mulighed for at fratrække driftsherreløn ved overdragelse af personligt ejede virksomheder. Efter den skattefrie omdannelse var H2 A/S en selskabsejet virksomhed, og der kunne derfor ikke fratrækkes driftsherreløn ved beregningen af den kapitaliserede merindtjening i H2 A/S. Skatterådet kunne herefter ikke bekræfte, at overdragelsessummen for nom. 9.000 B-kapitalandele kunne opgøres til 36.332.666 kr. Skatterådet tog ikke stilling til, hvorvidt den aftalte overdragelsessum kunne anses som handelsværdien af de overdragne B-kapitalandele.

Spørgerne havde den 17. november 2025 gennemført et generationsskifte af H1 Holding ApS. I forbindelse med generationsskiftet var der betalt gaveafgift med nedsat sats på 10 pct.

H1 Holding ApS ejede indirekte udlejningsejendommen Ejendom 1, udlejningsejendommen Ejendom 2 og en række udlejede ejerlejligheder i Ejendom 3.

Spørgerne påtænkte derefter at foretage renovering og forbedring af de to udlejningsejendomme. Til finansiering heraf påtænktes det at sælge en ejerlejlighed i Ejendom 3.

Spørgerne ønskede bekræftet, at frasalget af ejerlejligheden kunne ske uden, at dette udløste forhøjelse af gaveafgiften efter boafgiftslovens § 23 b.

Skatterådet fandt, at udlejningsejendommene og de udlejede ejerlejligheder udgjorde én samlet udlejningsvirksomhed, og salg af en ejerlejlighed ville derfor være salg af et enkeltaktiv fra udlejningsvirksomheden. Skatterådet fandt, at det påtænkte salg af en ejerlejlighed ikke ville reducere virksomhedens indtægtsgrundlag i væsentligt omfang. Skatterådet bekræftede herefter, at den påtænkte salg af ejerlejligheden ikke udløste forhøjelse af gaveafgiften.

Spørger var juridisk set både direkte og indirekte ejer af aktier, der siden 2020 havde været optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet. Spørgers første erhvervelse af de juridisk set direkte ejede aktier var sket den 3 dage før børsnoteringen i 2020. Spørgers første erhvervelse af de juridisk set indirekte ejede aktier var sket i 2016.

Spørgsmål 1 omhandlede, om spørger, på grund af værnsreglen om mellemholdingselskaber i aktieavancebeskatningsloven, skattemæssigt skulle betragtes som den direkte ejer af aktier, der juridisk set var ejet af et mellemholdingselskab. Skatterådet bekræftede, at spørger skattemæssigt skulle betragtes som den direkte ejer af de pågældende aktier, idet alle betingelser herfor var opfyldt.

Den ændring i koncernstrukturen, der indebar, at alle betingelserne var opfyldt, var sket i 2025. Spørger skulle derfor anses som den skattemæssige direkte ejer af de pågældende aktier fra 2025.

Spørgsmål 2 omhandlede, om betingelserne for, at spørger kunne vælge at anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet på de pågældende aktier, var opfyldt.

Det fremgik af ikrafttrædelsesbestemmelserne, at muligheden for at kunne vælge at anvende realisationsprincippet havde virkning for aktier, der første gang var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2015 eller senere. Videre fremgik det, at for aktier, der var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, fandt reglerne dog kun anvendelse, hvis den skattepligtige ejede aktier i det selskab, hvis aktier var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Eftersom spørgers første erhvervelse af de juridisk set direkte ejede aktier var sket 3 dage før børsnoteringen i 2020, opfyldte spørger ikke betingelsen om, at spørger skulle have ejet aktier i det selskab, hvis aktier var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at betingelserne for, at spørger kunne vælge at anvende realisationsprincippet på de pågældende aktier, var opfyldt.